FRUGTLEGEMER

Spaghettisquash lille

1 stk.

20 kr.

Danmark
Danmark

Ø-mærket
Ø-mærket

VAREBESKRIVELSE

Spaghetti-græskar er en helt særlig fornøjelse. Disse er en mindre størrelse og vejer mindre end 1,25 kg.

Når de tilberedes strimler græskarrets kød, så det ligner glasnudler eller spaghetti. Det har en skøn, sød, men ikke tung græskarsmag.

Tilbered dem således: Halver græskarret på langs. Skrab kernerne ud. Pensle/ fordel olie, fx olivenolie ud over kødet. Drys salt og evt. andre krydderier over. Bag derefter i en forvarmet ovn, ved 150-185 grader. Når kødet føles mørt tages græskarrene ud og når de lige er dampet af et øjeblik, strimler man kødet, ved at trække en gaffel gennem kødet i længderetningen. De spaghetti-lignende strimler kan derefter serveres som de er eller evt. med friske urter eller en klat smør på.


Tilgængelig: tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag

OM PRODUCENTEN

Jorden har hørt til Fælledgård længere nede ad vejen, hvor Neels far dyrker grøntsager. Det gjorde generationerne før ham også. For familien har dyrket grøntsager på Amager, siden de kom til øen fra Holland dengang Christian d. II var konge for 500 år siden. Dengang skulle Hollænderne forsyne København med gode grøntsager, og det glæder vi os til at gøre igen. Jorden blev omlagt til økologi i 2014.

Læs mere om producenten