BABYMAD

Gulerod & æblemos

120 g

10 kr.

Danmark
Danmark

Ø-mærket
Ø-mærket

VAREBESKRIVELSE

Økologisk babymos med gulerod/æble. Dansk produceret frugtmos, der udelukkende er baseret på danske økologiske råvarer. Af den grund, har vi også valgt at bruge skrællen, så vi derved mindsker fødevarespild, holder på de gode vitaminer og sikre den gode smag!

Ingredienser: Danske økologiske Gulerødder (75%) og Æbler (25%)

Tilberedning: Åben glasset, rør forsigtigt rundt og server.

Opbevaring: Ved stuetemperatur. Åbnet: 24 timer i køleskab. Hvis der spises af glasset, bør resterne kasseres.

Bedst før: Se siden. Høres vakuum-brydningen ikke ved åbning, bør indholdet ikke spises. (varme pasteuriseret)

Forslag til servering: Som mellemmåltid, dessert eller på grød.

Gluten og laktosefri.

NÆRINGSINDHOLD PR. 100 g:

Energi: 176.0 kj
Fedt: 0.4 g
- heraf mættede fedtsyrer: 0.1 g
Kulhydrater: 10.2 g
- heraf sukkerarter: 7.3 g
Protein: 0.7 g
Salt 0.0 g

OM PRODUCENTEN

Thomas Hermansen og Ditte L. Mortensen bor med deres børn på den lille ø Fejø, der ligger i Smålandshavet lidt nord for Lolland. Da den ældste kom til verden, begyndte parret at lave mos af øens frugt til deres baby, som man altid har gjort på de kanter. Men som så mange andre, kunne Thomas og Ditte ikke nå at lave alle måltider fra bunden selv og måtte derfor ud for at lede efter frugtmos i supermarkederne. Der var bare ikke noget at finde, som helt kunne leve op til den mos, de selv lavede: nemlig mos af den bedste danske økofrugt uden sukker eller andre tilsætningsstoffer. Derfor satte Thomas sig for at skabe mosen selv af de gode æbler, pærer og blommer fra Fejø og stiftede ’Fra Fejø’ sammen med Ditte i 2017. Og i dag har familier i hele landet fået et lækkert, sundt og miljøvenligt dansk alternativ til den konventionelle babymos, der normalt er at finde på hylderne, der hvor de fleste køber ind. Sidenhen er der kommet flere produkter til. Og selvom du i dag også f.eks. kan finde lidt gode økologisk gulerødder fra Lammefjorden og andre fine råvarer i nogle af glassene, så er det stadig den lækre frugt fra Fejø, der er omdrejningspunktet for virksomheden og produkterne. Produktporteføljen er i dag udvidet til også at omfatte smoothie, sodavand, eddike, sirup, marmelade, kompot og Fra Fejø Products, som er produkter produceret af andre danske kvalitetsbevidste fødevareproducenter og solgt af Fra Fejø under brandet Fra Fejø Products.

Læs mere om producenten