Økoskabet har eksisteret på Amager siden 2019 

Økoskabet er både en online platform, en logistisk løsning og et fysisk afhentningsskab, hvor du kan handle økologiske råvarer fra de lokale landmænd og producenter.

Iværksætterforløb blev kickstart til investering

Ideen opstod, da ægteparret Neel & Marc Seerup Hansen startede det økologiske gartneri, Seerupgaard, på Amager i 2014.

Marc Seerup Hansen var i 2020 en del af Greater Copenhagen Food Startups acceleratorprogram, hvor grønne madiværksættere kan opbygge og skærpe deres forretning. 

“Da Neel og jeg startede Seerupgaard, fandt vi hurtigt ud af, at det at drive et landbrug er mere end et fuldtidsarbejde, og så er det ikke altid nemt at få afsat sine råvarer,” fortæller Marc Seerup Hansen. 

Jeg gik fra at holde historien om Økoskabets system for mig selv og i stedet snakke med folk og derigennem udvikle systemet. Det var enormt meget sparring, som gjorde mig klar til den investering, vi står med nu, og der var god synergi blandt deltagerne og mentorerne.”

“Vi vil gerne lave en løsning for små producenter som os selv, der kan sælge deres varer i skabene. Det kan man med Økoskabet, og systemet fungerer både for producenter og forbrugere. 

Samtidig kan etablerede måltidsløsninger benytte Økoskabet til at spare logistisk ved kun at have ét leveringssted - og dermed også spare CO2. 

Vi tror på, at danskerne er klar til at købe flere råvarer hos de lokale producenter, som ikke kun kan levere friskere varer med mere smag - men systemet kan også være med til at nedsætte transport af fødevarer, og så hjælper det de små landmænd i gang med en mindre produktion,” siger Marc Seerup Hansen.

Økoskabe til hele Danmark - og derefter til udlandet

Investeringen betyder blandt andet, at Økoskabet nu kan udvide til hele København. Derudover skal samarbejdsaftale med Københavns Kommune, Danske Shopping Centre og andre partnere, sikre optimale placeringer rundt omkring i Storkøbenhavn. 

Derefter kommer Økoskabet til resten af Danmark og på længere sigt er målet at udbrede konceptet uden for Danmarks grænser.

Den direkte dialog og en enkel logistik sikrer at koblingen mellem den mindre producent og den enkelte forbruger er unikt. Det at få direkte adgang og sælge direkte gør, at producenter kan øge indtjeningen og forbrugeren få en bedre pris på lokalt producerede kvalitetsprodukter.

Når vi får udnyttet systemet optimalt og kan tilbyde helt friske varer i Økoskabet, så kan vi også mindske madspild ved kun at skulle høste det der er solgt på forhånd via økoskabet.dk

Grøn investering i fremtidens madindkøb

Ved at handle direkte med producenterne og hente sine varer i Økoskabet, kan forbrugerne få friskere, økologiske råvarer inde i byen - og producenterne kan nøjes med at høste de varer, som folk har bestilt på hjemmesiden. Økoskabets fokus ligger på at reducere CO2, sikre leverancer og friske, lokale varer. 

“Økoskabet er et vigtigt skridt i retning af at skabe et tættere samarbejde mellem by og land og mellem producenter og forbrugere. Det vil vi hos Nordic Makers gerne være med til at støtte. 

Med Økoskabet kan både forbrugere og producenter nyde godt af en række fordele, blandt andet at Økoskabet er ubemandet og dermed åbent 24 timer i døgnet. 

Små producenter får desuden mulighed for at levere adskillige varer til ét sted, hvilket både gør deres transporttid kortere og klimabelastningen mindre.”

Fakta om Økoskabet

  • Økoskabet er en webshop og et fysisk afhentningsskab, hvor du kan få bragt økologiske råvarer fra lokale landmænd.
  • Du bestiller varerne i webshoppen og vil efterfølgende kunne hente dine indkøb til et aftalt tidspunkt i en skuffe i Økoskabet, s om du modtager en kode til.
  • Det er planen, at der til efteråret 2021 er opstillet 20 Økoskabe i Storkøbenhavn. 
 
 
 
 

FÅ BESKED,

når honningen er slynget, kartoflerne hyppet og æggene lagt. Vi sender kun mails, når der er friske varer klar til dig!

© 2021. Økoskabet CVR nr. 36394927.
kontakt@okoskabet.dk.
Med kærlighed fra Store Magleby